Sjösättning på Fyn – en ny Smart
den 3 juni 2007, 6 kommentarer
Mail med bilder från Erik Møller Nielsen:
”Hej Björn, så kom min SMART i vandet 1.juni 07 her på Tåsinge, Danmark. Vedlagt er tre billeder som du vælge iblandt om du finder den værdig til din hjemmeside. Selv synes jeg det lykkedes godt, ikke mindst takket være din tålmodige hjælp undervejs. Der er ingen "buler" eller forkerte linier i skroget, men på billederne kan lysreflekser ligne fejl - men det véd du vel alt om. Jeg har gjort mange erfaringer undervejs og visse ting vil jeg gøre anderledes og andre ting skal blot finpudses på min næste trækajak.
Min SMART er modificeret med forhøjet fordæk - forhøjningen er 5 cm. på profil nr 6 og næsten 0 på nr. 4. Sargen (dampbøjet ask) er forhøjet agter og jeg håber derved at kan undlade kapell det meste af tiden. Fläns er mahogny krydsfiner. Der er skot af træ agter. Fodstøtte er af træ bestående af en tværpind og to små "pedaler, hvoraf den ene er kan glide i et langhul – fastholdt med en vingemøtrik. Pedalerne stikker ind i et hak i hver side i en vandret pålimet liste af træ. Der er hak til tre forskellige benstillinger. Sædet er skum. Lændestøtte er et smalt lodret stykke krydsfiner med skum pålimet. Det støtter mod bunden bag sædet. Indstillingen er en gjord gennem to slidser i lændestøtten. Gjorden ender i den en side en stump line, der justeres i med clam cleat.
ERFARINGER fra den første korte tur:
- Fordækket skal på min næste ikke forhøjes nær så meget. Det høje dæk gør det vanskeliger at løfte benene indenbord fandt jeg ud af, når man stiger ombord ved at skræve over den. For en yngre person med gummiben, betyder det nok ikke noget.
- Jeg har hverken ror eller skädde og kajkken var ret ustyrlig at holde kursen med. En ret kurs lykkedes kun sporadisk - selv i den svage vind der var på søsætningsdagen. Jeg er ellers vant til at kunne padle ligeud i al slags vejr, så jeg vil straks eftermontere en fast skädde. At svinge og dreje var meget meget nemt.
- Den er meget stabil - næsten som min 70 cm brede amerikaner-kajak, og jeg glæder mig meget til at lære den nærmere at kende. Men først en skädde.
Spørgsmål:
hvor stor skal den være (cm2) og vil den være mere kursstabil med en lang, køllignende skädde fremfor den du har vist på tegningen? Jeg forestiller mig at jeg sliber/skraber af ind til glasvævet og limer med fortykket epoxy. Risikerer man at den skader skroget hvis den brækker af (grundstødning etc.)?. hvad siger erfaringerne?
Med venlig hilsen og tak for hjælpen så langt,
Erik M. Nielsen.